Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Foden af deres eget Alter. Flammerne.
havde grebet dem og de brandtes levende.
J denne Jldhule hørtes nu ingen Lyd
uden den, som det rasende Element, der
havde bemægtiget sig Alt, frembragte. Alle
vare sorstummede af Forfærdelse. Konge,
Præst, Kriger —- Alle hævede i sit In-
derste af Skræk og Gru, Alle bleve stagne
med Frygt for Dødens Vælde·
Endnu engang oploftede jeg mine
Øine fra Gulvet, og saae efter Ophavs-
mændene til vor Ulykke. De stode ube-
vægelige, usvedne, uforfærdede. Endog
deres Selverlokker bevægedes ikke af Hytt-
velvinden, som slyngede Flammen med
uimodstaaelig Heftighed igjennem Templet.
Da saae jeg atter Staven blive loftet.
Tordenen rullede, Murene rystede, Luerne
tiltog og udbredte sig med tifold Raseri
rundt om Væggene, og — kunde jeg troe
mine egne bedragelige Sandser! — selve
Murene vrimlede·as de hæsligste Skabnin-
ger. Ethvert Billede bevægede sig og dir-
rede; de utallige Krybdyr, som havde kræ-
vet Aarhundreders Arbeide at faae ud-
hugget i Granitblokkene, bleve besjælede af
Livs-Y) Frøen, Fiirbenet, Øglen, Skor-
pionen, Tudsen og ethvert væmmeligtKryb,
Slimdyr, Dyr med Finner, Dyr med
Kløer, Tusindbenet, giftige og stinkende
— en umaadelig Mængde as alle disse
Naturens frygtelige Frembringelser, som
den ellers af Barmhjertighed stjuleri Van-
denes Dyb — alle kom frem sor Dagens
Lys, alle voxede til en Størrelse, som i
fig selv vilde have været nok til at ind-
jage Skræk og Forfærdelse, alle i vanhellig
Virksomhed sværmende, snoende, surrende
og hængende deres hæslige Skikkelser rundt
omkring. Næseborene vendte sig bort,
I) Dette har Hensyn til·de tre forskjellige
Plager, omtalte t Btbelen, nemlig:
Froerne, Lusene og Inseeterne. See
2 Mosebog 8.
– Skue os S tyrke.
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten.
Øiet skjulte sig i sin Huulning, Berorelsen
fremkaldke en Gysen gjennem alle Lem-
mer, og Hjertet hensygnede ved dette Syn.
Fremdeles vedbleve de at øse ned, som om
selve Væggene forvandledes til levende
Krybz fremdeles faldt de, sprang de, reg-
nede de ned fra enhver Plet af den uhyre
Bygning. Forbandelsen med Krybdyr var
kommen i fuldt Maal over dem, der til-
bade disse væmmelige Skabninger.
Tilsidst gav det Frygtelige ved dette
Vi begave os fra Ste-
det. Kongen, der var udmattet, afkræftet
og bedækket med Dødens Bleghed, gjorde
en fortvivlet Anstrengelse for at slippe
bort, for idetmindste at naae Dagens Lys,
om og blot for at døe der. Jeg fulgte-
hans vaklende Skridt. Med ubeskrivelig
Vanskelighed naaede vi tilsidst Tempelets
Udgang. Der aandede vi — men ikke
mere. Alt foran os var Frygt og Flugt.
Landet var, ligefor Templet, levende af
væmmelige Dynvaorsomhelst Foden sat-
tes, traadte den aa dem, hvorhen man
end vendte Øiet, saae det kun hæslige
Skikkelser. Ægypterne saae med dobbelt
Rædsel paa det Onde, som de Skabnin-
ger anrettede, som de for havde opstillet
paa deres Altere. Deres Mad, deres
Drik, deres Leie; alt vrimlede af aekle
Kryb, som gjorde alle Ting væmmelige,
modbydelige, utaalelige og tilusigelig Pine
for Sjælen og Sandserne. Men de ved-
bleve at foroges, saa at vi bleve over-
svommede as dem. Vi ’knuste, brændte,
nedzgrov dem — Alt forgjæves. De syn-
tes at regne ned fra Himmelen, at fødes
af Støvet; de overstrommede os i million-
viis. Ethvert Træ, enhver Green, ethvert
Blad kastede dem ned, indtil Landet blev
aldeles giftigt. Alle Forretninger ophotte,
og Menneskene forbandede i deres ,bit-tre
Dødsqvaler den Dag de bleve fostr.
(FortsMs)3-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
