Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten.
righed, men for mit Fædrelands Sag.
Som Soldat frydede jeg mig over, at jeg
skulde doe en Soldats hæderlige Død.
Den næste»D»ags Morgengry fandt
mig ved Nilens Bredder. Om Natten var
jeg nedsteget fra Bjergryggen og vandret
iVildelse, uden at vide hvorhen. Jeg
havde forladt min slagne Armee deroppe,
men de vare ikke alene. Tallose Skarer
af Rovsugle svævede over og slog ned paa
de faldne Skabningens Herrer. Ornen,
Gribben, Glenten, Falken, Alle havde
samlet sig for at holde et Festmaaltid paa
de Døde. Aldrig havde et saa rigt Gjæste-
bud været beredt for dem. De fortærede
de Mægtiges Hjerter; Fyrsters Kjod vare
i deres Kloer, og deres Næb vare farvede
røde af Asiens Hovdingers og Erobreres
Blod.
O, mit Hjerte gyser endnu i mig,
naar jeg erindrer hiint Ødelæggelsens,
Sorgens og Dødens Optrinl O, hvor
falden er Du ikke, Du mægtige og herlige
Ægyptenl Du Nationers Fyrstinde, Du
er bleven en Skjændsel for Alle, som be-
skue Dig!
Men hvad er det, som høres? En
ny og brusende Lyd, ligesom Havets, men
dog udtrykkende Glæde, fortes paa Vin-
dens Vinger til mine Øren. Den voxede
hurtigen i Styrke, og jeg kunde snart
noiagtigen skjelne Lyden af det hebraiske
Tungemaal. "Fra Memphis Porte til
Foden af Hoien var Alt .i Bevægelse.
Eftersom Dagslyset tiltog kunde jeg be-
mærke en Menneskemasse, der syntes tal-
los som Havets Sand. Og disse vare
Ægyptens Seierherrer! Disse vare- Pha-
raos Overmænd i hans StolthedeogsRas
seri! Disse vare blevne bevarede og be-
friede fra Opsynsmændenes Lænker, fra
Elementernes Ødelæggelser, fra Døds-
Engelens Sværdl Under det de togede op
igjennem Dalen i tusindviis og million-
267
viis, frembrydende som en fortsat Stroni
af levende Væsener, opsteg deres Lovfange,
ligesom Lyden af den fjerne Torden, naar
et Uveir er i Aftagende, og Naturen frem-
ftraaler i Skjønhed igjen. De sang Lov-
sange til deres Konge —- Herlighedens
Konge — deres Fædres Gud — som, op-
høiet over al Hoihed, dog havde skuet ned
paa sit Folks Bedrovelse og bragt dem ud
af deres Trængsels Sted, afbrudt deres
Slaveleenker og kaldet dem ud fra Træl-
doms Huus.
Jeg hensank nu i den dybeste Vedro-
velse, som kan foles af et Menneske. Mine
Forfængeligheds - Drømme vare siyede.
Jeg var en General uden Armee, en
Adelig uden Navn, en Ægypter uden et
Fodeland. Uagtet min stærke Loyalitet
(undersaatlige Hengivenhed og Troftab)
følte jeg, at der hvilede Skyld paa Ægyps
ten. Jeg havde seet Pharaoihansindre,
private Hofliv, og lært ham at kjende som
en famvittighedslos, blind og blodtorftig
Tykan. Jeg havde boiet mig ned for vore
Altere, men jeg vidste, at Præsteskabet var
lastefuldt og Skikkene grusomme. J min
Sjæls Bitterhed erkjendte jeg Retfærdig-
heden af Ægyptens Straf; og idet jeg
gjorde min Andagt og Bekjendelfe for
Solen, som nu hævede sig over Horizon-
ten, og sendte sine Straaler fra den skyfri
Himmel og forgyldte Landskabet, stroede jeg
Vedrovelsens Aske paa mit Hoved og ned-
kastede mig paa Jorden.
Men medens jeg laae saaledes kom
Mængden med deres Huusholdninger og
deres Qvæg. Det var en flyttende Na-
tion, et heelt Rige, pludseligen sprunget
op og sat i bolgende Bevægelse, nedbry-
dende al Modstand, indtil den skulde sætte
sig fast i et eller andet fjernt Land. Men-
neskenaturen aabenbarede sig aldrig mere
storartet end i dette almindelige· Opbrudz
aldrig frembod der sig for Jagttageren en
mægtigere Verdensbegivenhed, end denne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
