Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
som vareen af dem, der forandre Rigernes
Skjebne; aldrig saae Menneskeoiet et stol-
tere Skue, end denne uhyre Menneste-
mængde med Alt hvad dertil hørte-, som
modigt forlod et frugtbart og yndigtvand,
hvori de havde boet i flere Generationer,
og drog ud i Ørkenen, hvor de udsatte sig
for en plagende Hunger og Tørst og alle
Slags Rædsler.
Paa Klippen, vedhvis Fod jeg laae,
overvældet af Folelser, frygtelige i deres
Styrke, dog blandede med et forunderligt
Velbehag formedelst deres Storartethed,
opsteg to anseelige Mænd af de foran To-
get gaaende Ældste og stillede sig der, for
at udgive deres Order til Stamnierne,
eftersom de nærmede sig. Jeg gjenkjendte
med eet de to hebraiske Anforerez men de
vare ikke nu, som jeg havde seet dem for.
Jeg havde seet dem som Undersaatter stil-
lede frem for deres Konge, som Offre for
Magtens Misbrug, som Supplicanter ved
Foden af en Tyrans Throne, der torstede
efter deres Blod. I alt dette havde jeg
seet dem bevare deres Værdighed, Sjælero
og Bestemthed; men dog var det i deres
Modgang. Nu var Alt forandret. De
vare nu i deres Triumftime. De havde
nu udført den største Gjerning, som Him-
melens Magter nogensinde overdrager Men-
nesket, nemlig bevirket et heelt Folks Fri-
hed. De vare nu berettigede til at faae
deres Navne i den forreste Række af dem,
hvis Jhukommelse som Patrioter og Helte
udødeliggjøres. Dog saae jeg ikke i deres
Øine, som nu overskuede den umaadelige
Strøm af menneskelige Væsener, som ud-
bredte sig vidt og bredt ved deres Fødder,
’noget forfængeligt Overmod. Deres An-
sigtstræk udtrykte ikke nogen Haan for de
Overvundne, eller noget Hovmod for den
vundne Seier; men de straalede af Glæde
— ophøiet Glæde — og et levende Haab.
Deres Aafyn, hvori Naturen oprindelig
havde lagt Storhed, oplivedes endnu mere
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten.
af en ophøiet og hellig Taknemmeligheds-
følelse. De saae op til Himmelen og
syntes fyldte af Guds Aand. De faae
ned paa Jorden og Himmelens Glands
afspeilede sig i deres Øine. Jeg kunde
have faldt ned for deres Fødder og til-
bedt dem; jeg kunde have grebet en as
deres Kjortelflige og følt Kraft udgaae fra
den iil mit Hjerte. Jeg kunde have kysset
Støvet, hvorpaa deres velsignede Fødder
traadte og bedet dem’ om at være mine og
mine Børns og Vornebørns Guder evin-
deligL · -
Men jeg var endnu ikke indtraadt i
Helligdommen: jeg var endnu en forkastet
Afgudsdyrker, en Fremmed for Sandhedens
og Livets hvidkloedte Familie. Dog var
min Time kommen. Medens jeg endnu
nølede, hørte jeg atter den fremdragende
Mængdes Lovsang. Den var rigere end
den suldeste Triumfsaug jeg nogensinde
bavde hørt fra Ægyptens seirende Armeer.
Den var en Hymne fra Væsener, hvis
Fryd skulde vare evindelig, fra Udødelighedens
Sønner, Rigets Arvinger, som skulle straale
i Herlighed, naar Jordens Diademer blive
Aske, naar Stjernernes Glands stulle for-
dunkles og Universet falde sammen og
fortæres ligesom et Klædebon i Jldens !
Flamme.
J Spidsen af den fremdragende
Mængde neddalede fra Himmelen en ly-
sende Støtte, hvis Klarhed overgik Lysets,
men havde dog Maaneskinnets milde og
rene Glands, og gik foran dem.
J hiint Øieblik syntes dens Lys at
trænge ind til mit Hjertes dybeste Aflroge;
Morket i min Sjæl blev drevet bort, lige-
som Taagen for Solstraalerne. J hiin
Time fattede jeg en Beslutning hos mig
selv; den var uigjenkaldelig. Jeg kastede
mig ned for Fødderne af de hellige An-
førere og anraabte dem om Tilladelse at
maatte følge deres Sti gjennem Verden.
Mit Fødelands Altere stode for migiTans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
