Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 En Fylde
har den Egenskab at kunne existere evinde-
ligen; medens Legemet, som er dannet
efter terrestriale Love, er organiseret for kun
at vare en vis Tid.
»Det, som regjeres ved Lov, er ogsaa
beskyttet ved Lov.« Hvis derfor Aanden
underkastet sig Loven for dens Organisa-
—tion, vil den aldrig døe; thi ,,Loven« vil
beskytte den; og dersom Legemet i lige
Maade underkastet sig den Lov, ved hvilken
det skabtes, vil det existere den bestemte Tid.
En naturlig Egenskab ved Aanden er
evig Fremadstridenz men dersom den ikke
opfylderLoven for sin Tilværelse, maa
den gaae tilbage, og dersom den vedbliver
sat gaae tilbage, vil Opløsning blive Føl-
gen deraf; thi da vil Loven ikke »bes
skytte den.«
Da Aand og Legeme ere blevne for-
enede, ville begge gjensidigt virke paa hin-
anden. Hvis Legemets Indflydelse er den
overveiende, vil Aanden tabe sig, og er
da bleven nedvcerdigetz men hvis Aandens
Indflydelse har Over-herredommet, da staaer
Legemet i sit rette Forhold til Aandens
Natur og Beskaffenhed, og er saaledes be-
redt for en hoiere Lov, nemlig den cele-
stiale. Hvis Legemet, efterat det har op-
fyldt Hensigten med dets Skabelse under
den mindre Lov, skulde blive organiseret
efter den større Lovs Orden, da vilde Aan-
den og Legemet være skikkede til- at følges
ad, og i Forening vilde de gaae op ad
Ophøielsens Stige og i den eelestiale Ver-
dens blomstrende Egne bade sig ide glim-
rende Straaler af Guds Herlighed.
Alle Mennesker ønske Lyksalighed og
bestroebe sig for at opnaae den. Mange
jager Her den, ligesom «en Dreng lober
efter Jyspkkklyggh og faaer dog aldrig fat
i denYYFgle søge den ved at tilfredsstille
Legemet Lyster, og Andre ved om muligt
at tilfredsstille Sjælens Ønsker og Til-
bøieligheder. Men Misfornoielse har næsten
almindeligt Herredømme; den hersker vidt
af Glæde
og bredt, «og Spor af dens Vcelde sees
overalt. Det synes som om der er større
Nydelse i Udsigten til, end i Besiddelsen af
Noget, som man inderlig ønsker. Den
Gjerrige higer efter en vis Mængde Guld;
ban erholder det, men ersikke·tilfredsstillet.
Den Ærgjerrige vinder en Krone, men den
synes ham at være uden Værd. Under vor
Vandring i Livet zsynes Gjenstanden for
vor Tragten at være smukt og tiltrakkendez
vi stræbe efter den, naae den, og see!
dens Skjønhed synes at have tabt sig og
dens Værd at være forringet.
Ved Opnaaelsen af Gjenstanden for
vore høieste jordiske Ønsker synes der frem-
deles at mangle Noget. Hvoraf kommer
dets Er der ikke i denne vide Verden
Gjenstande af tilstrækkelig Storhed for
Menneskets Aand at tragte efter? Er der
ikke Skjønhed nok til at fryde Sandserne,
Harmoni nok til at gjennemtrænge Sjæ-
len, Rum nok for Phantasien og Høide
nok for Tankernes Flugt? Nei. Sjælens
Fødested er Guds Bolig. Uendeligheden
alene kan tilfredsstille dens Htgenz Evig-
heden er dens sande Sphære, og med
Udødeligheden er den beslægtet. Betynget
med dette jordiske Leer, bevæger Aanden
sig med Vanskelighed; indespærret i denne
trange Bolig er den rastlos og urolig;
fængslet til en lavere Virkekreds stræber
den opad til sin egen Bolig. Men Slø-
ret, som skjuler den evige Fortid, hænger
i saadanne dybe, uigjennemtroengelige Fol-
der, at Aanden ikke veed Aarsagen til sin
Rastloshed. Her visner Alt. Ting, som
vi i vor Indbildning troe ville tilfreds-
stille os, svinde hen; beslægtede Sjæle ad-
skilles; Kjærlighedens Baand sønderrives,
og Ubestandigheden i Alt, hvad vi see, er
en Advarsel, der tilhvisker os, at ogsaa vi
maae gaae bort. Varig Lyksalighed findes
ikke i jordiske Ting.
Hvorfor skulde da Jorden være Bolig
for Aander, fødte i Himmelen? Hvorfor f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
