Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Fylde
skulde det Himmelske sammenbindes med
det Jordiske? Er det fordi Gud finder
Fornøielse i sine Skabningers Elendighed?
Eller have deres Aander syndet, saa at
de nu ere overladteiRetfærdighedens Hæn-s
der for at blive straffede? Lad os lytte til
Herrens Ord ved Propheten Joseph:
«Aand og Element uadskilleligen forenede
annamme en Fylde af Glade; men naar
de ere adskilte, kan Mennesket ikke an-
namme en Fylde af Glæde.« (Pagtens-
bog lSide 2l2, 5.) Her er altsaa Hem-
meligheden afsløret. Guds Hensigt er, at
Mennesket skal annamme ,,en Fylde af
Glade,« og denne kan kun erholdes ved
en evig Forbindelse mellem detJordiske og
det Himmelske — ved en uadskillelig For-
ening af Aanden og Legemet.
Gud — en Aand, som boer i et
fuldkomment Tabernakel af Kjød og Been,
levendegjort "af et uforkrænkeligt Jsluiduni,
der cirkulereri dets Aarer — nyder en
Fylde af Lyksalighed. Ta hans Ønsker
ere overeensstemmende med de evige Love
for hans Tilværelse, har han Magt til at
tilfredsstille dem. Eet af disse Onsker er
hans Borns Lyksalighed Han, Aandernes
store Fader, har lagt en Plan, hvilken vil,
dersom hans Sønner og Døttre sætte den
iUdforelse, gjore dem liig ham — liig
ham i Væsen og Egenskaber — liig ham
i Nydelsen af evige Magter og en Fylde
af Lyksalighed.
· Da han ,,før Verdens Grundvold blev
lagt« kundgjorde dem sine Planer, ,,jnblede
alle Guds Børn af Glæde.«
skuede hans Herlighed, tcenkte paa hans
Fuldkommenheder, beundrede hans Almagt
og den lyseUdsigt, at blive ham liig, ud-
foldede sig for deres Øie i al sinStorhed,
fyldtes de af Haab, Kjærlighed og Tak-
nemmelighed og de« istemmede af Glæde
en Lovsang for Herren deres Gud. Glade
vare de over at blive iførte et jordisk Ta-
Da de brsi
af Glæde 283
deres egen Natur, og ophøie det med sig
i Evighedens Glæden Villige vare de til
at lide Sorg og Smerte og at blande sig
med det Onde, paa det de retteligen kunde
forstaae det, og blive istand til at skattere
det Modsatte.
Men Forjættelserne, de fik, gaves paa
Betingelsen Fuldkommen Lydighed mod
Guds Love kravedes af Alle. De skulde
provesz thi ene og alene de Værdige skulde
erholde Velsignelserne. Derfor have de
himmelfodte Aander befolkct Jorden, der
ftabtes for dem. »Erindringen om deres
Fsrtid« tabtes, da de bleve iførte Kjød, og
mellem dem og Fremtiden nedlodes et tykt
Slør, for at de kunde overlades til Nu-
tidens Provelser. Vi ere Alle mere eller
mindre bekjendte med disse Provelser, og
nassten ethvert Individ anseer sine Gjen-
vordigheder for storre end Andres; medens
Sandheden er den, at det, som vilde vcere
en svær Prøve for En, vilde for en Anden
maaskee slet ingen Prøve være; og da
Gud kjender ethvert Menneskes særegne
Tilbøielighed lader han dem blive prøvede
idet Stykke, hvori de ere meest udsatte
for at falde.
Nogle have allerede gjennemgaaet
deres Urover, og da de ere fundne vær-
dige, have de opnaaet deres Herlighed.
Efter at have overvundet de Fristelser, som
stilledes for dem i Kjeden og underkastet
deres Tabernakler en celestial Lov, ere
deres Aand og deres Legeme nu uadstille-
ligt forenede, og de nyde en Fylde af
Glade; og endog medens de vare heri
denne lave Tilværelse, fik de, formedelst
deres Trofasthed i at holde Guds Love,
ved den Hellig-Aands Lys nogle Glimt
as deres forrige Tilværelse saavel som af
deres tilkommende Herlighed. Vil-i
Først iblandt disse lysende Exempler
var Guds Fø:stefødte, Jesus Christus, »der
ei havde gjort Synd, og i hvis Mund,
bernakel, paa det de kunde bibringe det der ikke fandtes Svig.« (1 Petr. 2, 22.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
