Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
komme til et Punkt, hvor Livets Fort-
sættelse vilde ophøre, — et Punkt, hvorved
han ikke længere kunde voxe eller forfrem·
mes, kunde han sige, at han begyndte at
aftage sra det Øieblik af. Atter, naar
han har naaet Høidepunktet as Kundskab,
Viisdom og Magt, er det ved det Punkt,
han begynder at gaae tilbage; hans na-
turlige Evner ville begynde at tabe sig, og
saaledes vil han vedblive at aftage, indtil
al hans Kundskab tabes i Forglemmelsens
Chaos. Naar vi tænke fornuftigt, er dette
den Slutning, vi komme til, dersom det
er muligt at sætte en Grændse for Livets
Fortsættelse og Erhvervelsen af Kundskab.
Paa Grund af den menneskelige Na-
turs Svaghed maa den opløses til Støv.
Men under alle de Omvæltninger og Om-
skiftelser, som finde Sted i Menneskenes
Tilværelse i den evige Verden, hvori de
boe, findes der hverken Princip, Magt,
Viisdom, Kundskab, Liv, Stilling, eller
hvadsomhelft man kan forestille sig, som
er stillestaaende, —- de maae enten forøges
eller formindskes.
Jor mig er Liv det samme som Til-
væxt; Død det Modsatte. Naar vore
Medskabninger døe, er det den Dod, vi
tale om? De Begreber, vi have om den,
have vi faaet formedelst falske Traditionen
Døden er ikke, hvad vi i Almindelighed
troe den er. Tilsyneladende ødelægger den,
kaster ud af Tilværelsen og efterlader et
tomt Rum; men der findes ingen saadan
Død. Død er i Virkeligheden at opløse
eller formindske, og Liv at formere.
Meget er skrevet i Bibelen og andre
af Guds Aabenbaringer, og Meget er ble-
ven talt baade offentligt og privat om
denne Gjenstand. Liv og Død ere iVer-
den, og Alle ere mere eller mindre be-
kjendte dermed. Vi leve, vi doe, vi ere,
vi ere ikke, ere Talemaader, som Enhver
mere eller mindre betjene sig af. Hvoraf
kommer det? Fordi alle Skabninger ere
Liv og Død.
i Virksomhed — komme ind i Tilværelsen
og gaae ud af den, som man siger; men
andre Ord ville bedre betegne denne Virk-
somhed, nemlig danne, voxe og for-
ogesz derefter begynder det at gaae i den
modsatte Retning: aftage, opløse og
vende tilbage til de oprindelige Ele-
menter. Dette forstaae vi for endeel.
At vælge den i Evangeliet betegnede
Vei er at tage den Vei, som fører til evigt
Liv, til evig Tilvæxt; det er, at vandre
paa en saadan Maade,’ at vi aldrig
tabe, hvad vi have erhvervet eller opnaaet,
men at vedblive at sanke, samle, forøges
og formeres evindeligen. Intet mindre
end evig Tilvæxt i Ordets fuldeste Betyd-
ning kan tilfredsstille den udødelige Aand.
Dersom organiserede Fornuftvæsener ku n d e
tomme den uendelige Strøm af Kundskab,
som udgaaer fra den evige Kilde, da vilde
ogsaa Udødeligheden ophøre, og hele Evig-
heden begynde at gaae sin Opløsning
imøde.
Dersom Menneskene vælge det Mod-
satte af Liv, vil det føre dem til Opløs-
ning, til Død; de ville blive tilintetgjortez
men ikke i den Forstand, man i Almin-
delighed tager det- Naar man for Exem-
pel tager et Stykke Træ og kaster det i
Ilden, seer det ud som om det bliver til-
intetgjort; men dette er ikke Tilfældet —
det vil vedblive at existere som oprindeligt
Element. Det, som brænde—s eller for-
tæres as Ilden, har simpelthen faaet en
anden Form, og er færdig til atter at
undergaae en ny Forandring. Vi voxe, og
vi see, at hele den synlige Skabning voxer
og forøges, og at den vedbliver dermed-
indtil den har naaet sit Høidepunkt, og da
begynder den at gaaetilbage og opløses. Dette
er Naturens Gang for alle Ting, som ud-
gjør denne organiserede Verden. Selv den
stærke Steen i Bjergene holder sammen,
indtil den har naaet sin Fuldkommenhed,
og da begynder den at forvittres og opløses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
