Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv og Død.
Skovens Træer voxe, udbrede sig og ud-
strække sine Grene, indtil de naae en vis
Alder. Hvad saa? Døe de? Blive de til-
intetgjorteZ Nei, de begynde at opløses og
gaae over til det oprindelige Element.
Menneskene og Alt, hvad som findes paa
Jorden, ere underkastede den samme Skjebne.
Vi sige, dette er naturligt og let at
forstaae, fordi det foregaaer ligefor vore
Øine. Det er let at see det, som er
indenfor vor Synskreds; men det er van-
skeligt, ja meget vanskeligt at see det, som
ligger udenfor samme.
Naar jeg seer gjennem en Kikkert, og
en Hosstaaende spørger mig, hvor langt
jeg kan see, svarer jeg, at jeg seer Alt,
hvad der befinder sig indenfor Synskredsen,
ligemeget hvor langt en Gjenstand kan
vcere fra mig; men jeg kan Intet see uden-
for Synskredsen, eller udenfor Instrumen-
tets Omraade. Saaledes er dermed Menne-
stenes aandelige Evner. Det er let for
dem at forstaae det, som deres Forstand
kan fatte; men det er vanskeligt for dem
at begribe det, som gaaer over deres Fatte-
evner, og de staae i Forlegenhed med,
hvorledes de skulle kunne danne sig noget
Begreb derom, eller faae den Kundskab,
de onske, om Gjenstanden for deres Be-
tragtninger.
Hvad de evige Ting angaaer, ere de
alle udenfor deres Synskreds, og ville ved-
blive at vcere det, medmindre Herren bort-
tager Sløret. Hvorfor kunne vi ikke see
alle Ting, som findes i Rummet? Fordi
der er et Slor nedladt, som gjor, at vort
Øie ei kan naae dem. Hvoraf kommer
det, at vi ikke kunne see Inddyggerne paa
Kolob, eller nogen af Planeterne? Af
samme Aarsag, — fordi der er et Slør
nedladt, som afbryder vort Syn. Der er
Noget, som staaer imellen os og dem,
hvilket vort Øie ikke kan gjennemtrænge.
Vi ere kortsynede og berøvede den Kund-
skab, som vi kunde have havt.
291
, Mange gode, fornuftige Grunde kunde
anføres, hvorfor vi ere ladtei Mørke, hvad
evige Ting angaaer. Hvis vi ikke havde
faaet Handlefrihed, kunde vi nu maaskee
have nydt det, som vi nu ikke nyde.
Paa den anden Side, hvis vi ikke havde
faaet nogen Handlefrihed, kunde vi aldrig
have nydt det, som vi nu nyde.· Hvilket
vilde være størst Gavn for Mennesket, enten
at give ham hans Handlefrihed og kaste et
Slør over ham, eller at give ham visse
Velsignelser og Privilegier, lade ham leve
i en vis Grad af Lys, nyde en vis Her-
lighed, og tage hans Handlefrihed fra ham,
hvilket vilde tvinge ham til at blive i den
engang satte Stilling, uden nogensomhelst
Mulighed for hans videre Fremadskriden?
Jeg siger, det bedste, som den alvise Ska-
ber kunde gjøre for Mennesket, er som han
har gjort: sætte ham paa Jordens Over-
flade og kaste et Slør over ham. Han
har borttaget Erindringen om Alt, hvad
vi eengang vidste, førend vore Aander
bleve iførte dette Kjød. Det er omtrent
som naar man sover. Vor Aand er lige-
saa virksom, som naar vort Legeme er
vaagentz den farer hen over Jorden, be-
søger fjerne Venner, og saa vidt jeg veed,
ogsaa andre Kloder, og udfører store Helte-
bedrifter ; men naar vi opvaagne om Mor-
genen, er Alt gaaet fra os —— vi have
forglemt det. Denne Sammenligning vil
for endeel gjøre os det begribeligt, af hvad
Beskaffenhed det Slør er, som hviler over
Jordens Beboere; de have forglemt, hvad
de eengang vidste. Dette er rigtigt. Om
det var anderledes, hvorledes skulde da vor
Tro blive prøvet? Med eet Ord: Alt er,
som det skal være.
At vælge Liv, er at vælge saadanne
Principer, som kunne lede os til en evig
Tilvæxt, og Intet uden dette vil kunne
skjenke de TrofasteLiviOpstandelsen. De,
som vælge Død vælge den Vei, som fører
dem til deres Organisations Opløsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
