Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
om erhvervede egenskapers nedarvning,
nødvendiggjorde en fuldstændig omdannelse av forestillingene
om de drivende kræfter i utviklingen. Hvad
utviklingslæren nu særlig maa støtte sig til, er ikke saa
meget de ydre kaar med kampen for tilværelsen og de
dertil knyttede fluktuerende variationer, men de
indre kræfter, som virker langs „kimbanen", d. v. s.
i de forplantningsceller, hvorav organismen vokser
frem.
Hvad er det for kræfter, som virker i kimen og
gir den derav fremvoksende organisme dens
anlægs-præg? Er det bare mekanisk-kemiske kræfter, eller
trær der her et overfysisk, kanske et psykisk, ubevisst
livsprincip til som den egentlig organiserende kraft i
legemet? Slike spørsmaal har ført til nyvitalismen,
som hævder, at utviklingen uten et slikt overfysisk
livsprincip (professor Driesch’s „enteleki", Henri
Berg-sons „livsimpuls" (elan vital) ikke kan forklares. Og
her begynder utviklingslæren igjen at tale om skapelse,
ikke som en handling av Gud, men som utslag av et
overfysisk livs- eller tilværelsesprincip i naturen.
Bergsons hovedverk fik derfor titelen „Den skapende
utvikling", og den høit ansete tyske filosof Georg
Simmel karakteriserer livet som noget, der stadig
overgaar sig selv, stadig overstiger sin egen
begrænsning, gjennembryter de givne skranker og skaper noget
nyt og høiere end det gamle.1)
Det er ogsaa klart, at uten slike nyskapende
gjennembrud kan der overhodet ikke tales om
utvikling. Vi forstaar jo ved utvikling en opstigning fra
fra noget lavere til noget høiere: et fremskridt. Men
om et slikt fremskridt har den mekanistiske
materialisme slet ingen ret til at tale. Gang paa gang er det
uimotsigelig blit paavist, at der fra fysisk-kemisk
*) Ogsaa Haeckel optok ordet skapelse i titelen paa sit
bekjendte verk: „Natürliche Schöpfungsg&schichte". Han slaar
imidlertid ordets betydning ihjæl og vil, at skapelseshistorie
bare skal bety de naturlige legemers „opstaaen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
