Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den bibelske skapelsesberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
ledes „morgenstjernerne sang" da jordens grundsten
blev lagt, saa er jo dette en forestilling, som ikke
stemmer med skapelsesberetningens fremstilling,
hvorefter stjernerne blev skapt paa den fjerde dag og
saaledes ikke kunde være vidner til jordens
grundfæst else. Henholder man sig til Job faar man nærmest
det indtryk at verden blev skapt i en og ikke i seks
dage. Alt dette viser, at den religiøse intuition arbeidet
frit og ikke efter en videnskapelig opstukket plan,
hvilket dog ikke udelukker, at meget av urgammel
forskning eller visdom er flydt ind i dens syner.
Søker vi skapelsesberetningens varige værd, maa
vi saaledes ikke hefte os ved de ydre, tidsbestemte
forestillinger, som kanske til en begyndelse lægger
mest beslag paa opmerksomheten, men trænge ind
til de grundideer, som skjuler sig bak billederne, og
som er mottagelig for en filosofisk utformning. Ti
naar religionen kommer til klar bevissthet om sig
selv, søker den altid at forbinde billede med idé, og
den vinder da i ideen en art maalestok til bedømmelse
av billedet. De ideer, som da trær i forgrunden, er
følgende: 1. Ideen om Gud som „skaper", 2. Ideen
om „det skapende ord", 3. Ideen om en trinfølge
i naturens sammenhæng, som fører op til mennesket,
saaledes at hvert nyt trin er betinget av et nyt
,,ska-perord", 4. Sidst, men ikke mindst, ideen om
mennesket „som skapt i Guds billede".
Dette er religiøse ideer, som vi ikke saa let vokser
fra. Ideen om trinfølgen i naturen er jo i sit væsen
evolutionistisk og principielt stemmende med f. eks.
professor Morgans utviklingsopfatning, som vi i det
foregaaende har redegjort for. Værdien av denne idé
avhænger jo ikke av trinnenes antal eller av den
maate, hvorpaa skaperverket er fordelt paa 6 dage.
Her befinder vi os paa de tidsbestemte forestillingers
omraade. Ti her er den israelitiske arbeidsuke med
den paafølgende hviledag i forbindelse med datidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
