Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
som Gud fra begyndelsen har skapt, blev altsaa
væsentlig opretholdt ved katastrofeteorien.
Senere har man indset, at striden mellem
„vulkanisme" og „neptunisme" var forfeilet, og at de to
anskuelser, som stod saa skarpt mot hinanden i
geologien, begge til en viss grad har ret: Store katastrofer
har visselig hjemsøkt enkelte dele av jorden; men
jorden har ogsaa i det store og hele stadig undergaat
gradvise forandringer, som dog ikke bare skyldes
vandet, men ogsaa andre naturkræfter. For de
organiske arters vedkommende har imidlertid
avstam-ningslæren ganske beseiret den med katastrofeteorien
forbundne nyskapelseslære.
Man maa dog ikke tro, at katastrofeteorien
beneg-tet enhver utvikling og sammenhæng mellem de
forskjellige geologiske perioders organiske livsformer. At
de organiske arter, som optrær i en bestemt geologisk
periode, ikke er absolut nye og grundforskjellige fra
arterne i tidligere epoker, er noget, som alle maa
indse, og man har derfor altid antat en viss
sammenhæng mellem dem; men man har rigtignok ikke altid
tænkt sig denne sammenhæng som en legemlig
avstamning. Istedetfor en legemlig avstamning har man som
oftest tænkt paa en idésammenhæng, for ikke at si
en ideel avstamning.
For at forstaa, hvad der menes hermed, maa man
huske paa, at systematisk likhet og slegtskap kan
bestaa mellem fysiske elementer og former, uten at
denne likhet skyldes avstamning. Det systematiske
slegtskap, som forbinder visse grupper av kemiske
elementer eller krystaller f. eks. viser, at typisk likhet
opstaar uavhængig av fysisk avstamning, hvor de
bestemmende love indbyrdes er beslegtet. Og
betragter vi sammenhængen mellem de forskjellige
stilarter i kunsten (f. eks. mellem den romerske
børshal, basilikaen, den romanske og den gotiske dom), saa
finder vi jo slaaende eksempler paa, hvorledes en ideel
typisk likhet kan forbinde fysiske former, uten at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
