Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
uutviklet, ubestemt form. Men alt eftersom den
bearbeides av tænkningen, utvikler den sig, d. v. s. den
viser sig at indeholde en række momenter, som litt
efter litt utsondrer sig fra hverandre og trær i et
bestemt forhold til hverandre, saa ideen tilslut kan
kaldes en velordnet aandelig organisme, hvis
forskjellige momenter har hver sin plads og funktion. Paa
lignende maate mente man, at de ideer (man kan
ogsaa kalde dem ,,skaperord"), som aapenbarer sig
i den organiske verdens arter, efterhaanden kunde
utfolde sig fra en ubestemt og udifferentiert til en
bestemt organisert sammenhæng.
Naturligvis forutsætter denne lære, at ideer ikke
bare findes i den menneskelige bevissthet, men ogsaa
ubevisst virker i naturen som en art aandelige
forbilleder, hvorefter de fysiske former dannes. Spør
man efter kilden til disse ideer, kommer man til den
guddommelige fornuft (Logos) eller til ,,den
guddommelige plan", hvori de først kan ses i sin virkelige
indre sammenhæng. Den ideelle utviklingslære er
derfor basert paa en i naturen virkende fornuft,
hvadenten man nu anser den for ubevisst og tolker den
panteistisk, eller man utleder den av en bevisst Gud
og saaledes tolker den teistisk.
Hvad blodsslegtskapet er for avstamningslæren,
det var idéslegtskapet for den ideelle utviklingslære.
Ved hjælp av den typiske idé og dens indre
dialektiske utvikling mente man at kunne slaa en bro over
den kløft, som ved katastroferne maatte opstaa mellem
de forskjellige geologiske perioder. Man indser
imidlertid let, at denne ideelle utviklingslære ikke staar i
nogen nødvendig motsætning til avstamningslæren.
Den gjør ikke avstamningen til nogen nødvendighet,
men den udelukker den heller ikke. Det ligger
tvert-imot meget nær at forbinde den rent ideelle
sammenhæng med et fysisk avstamningsbaand mellem
organismerne. Og Geoffroy St. Hilaire er et fremragende
eksempel paa en naturforsker, som fra den fælles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
