Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og mekanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skapelse og mekanik.
Her er kun antydet en liten brøkdel av de
kjendsgjerninger, hvorpaa avstamningslæren hviler. Men
ved siden av disse kjendsgjerninger har dog rent
principielle betragtninger øvet en mægtig indflydelse
til fordel for avstamningslæren. Forskjellen mellem
Linnés tid og vor er jo meget stor. Dengang hadde
man endnu en viss religiøs interesse av at tillægge
skaperen saa mange og saa store skapelsesundere som
mulig. Man saa specielt i underet og skaperakten et
uttryk for det almægtige forsyn. Men nu har bladet
vendt sig, og man er mere tilbøielig til at se Guds
forsyn i lovmæssigheten og den naturlige utvikling.
Derfor har man nu snarere den motsatte interesse,
nemlig at indskrænke skapelsesunderne til det mindst
mulige eller helt sætte dem ut av betragtning. Man
finder det nu mere stemmende med Guds værdighet
at la alt opstaa ved iboende kræfters utvikling end
ved vilkaarlige skapelseshandlinger.
Dette er simpelthen en følge av, at den
principielle holdning til tilværelsen er blit en anden. Den
videnskapelige holdning har faat overvegten over den
oprindelig religiøse. Og den videnskapelige holdning
aapenbarer sig i et principielt forhaandskrav om, at
det nye i naturen lovmæssig skal fremgaa av det
gamle, og at det skal opstaa ved den mindst mulige
kraftanvendelse. Det vilde stride mot dette
axiomat-iske princip at anta, at naturen ved overgangen fra
det uorganiske til det organiske trin skulde frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
