Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artssjælen og den individuelle sjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
dighet i sit indbyrdes forhold som de sondrede og
derfor kaotisk sammenblandede forestillinger i vor
erindring. De kobler sig sammen eller dissocierer sig.
Denne fuldkomne analogi mellem psykiske
forestillinger og arvelige organiske egenskaper indeholder
et vegtig argument for den aandelige beskaffenhet
av genernes formpotenser. I virkeligheten spiller
genernes problem den samme rolle for biologien som
hjernens problem for fysiologien: likesom den fysiske
hjerne umulig kan forklare det sjælsliv, som knytter
sig til den, saaledes kan de materielle kromosomer
og gener alene umulig forklare det spil av arvelige
egenskaper, som optrær i organismerne. Og likesom
vi ved studiet av hjernen maa medta det sjælelige,
saaledes maa vi ved studiet av arveligheten og den
enkelte organismes tilblivelse ta det aandelige med.
I psykologien har man længe, men forgjæves forsøkt
at utlede hele sjælslivet av associationsmekaniken, i
biologien gjøres mange, men likeledes forgjæves, forsøk
paa at løse det organiske utviklingsproblem
udelukkende ved hjælp av den fysiske arvelighetsmekanik.
Man møter i begge tilfælde en skapende kraft som
ikke gaar op i mekaniken.
De biologiske kjendsgjerninger fører dog ikke til
antagelsen av en individuel sjæl for hver organisme,
men til antagelsen av en „artssjæl" eller fællessjæl,
som omfatter alle enkelte artsindivider (og dermed
tillike de faste livstyper), som indgaar i arten.
Likesom den individuelle sjæl har sit fysiske organ i
hjernen, har artssjælen sit fysiske organ i kimbanen
og dens gener. Man kunde kalde artssjælen den
underjordiske rot til en mangfoldighet av
enkeltorganismer, som hver for sig avsætter sin blomst i
det individuelle sjælsliv, saa vidt nervesystemet gir
rum for dets fremtræden paa de forskjellige
utviklingstrin. Man kan ikke forbinde den moderne
forsknings resultater med den antagelse, at en art bare
er en sum av dens enkeltorganismer. Arten maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
