Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artssjælen og den individuelle sjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
undergang, blev de av Aristoteles betragtet som
immanente, d. v. s. som iboende i materien eller
rettere naturen. Dette iboende dynamiske
formprincip i naturen kaldte Aristoteles „enteleki".
Saavel Platon som Aristoteles hadde dog en utpræget
rationalistisk opfatning av disse ideer eller former.
Kalder vi dem billedlig ,,skaperord", saa forbindes
deres rationale indhold tillike med den irrationale vilje,
hvortil skapelsesforestillingen henviser. Ti
betegnelsen ,,ord" henviser jo — likesom ,,idé" og ,,form"
— til noget rationalt, og Platons ,,idé" viser os dett
rationale mere i dets forhold til en guddommelig
bevissthet, mens Aristoteles’s ,,form" mere betragter
det i forhold til stoffet eller materien.
I artssjælen kan vi derfor — om vi betragter
den som „skapende ord" — skjelne mellem en
irrational og en rational faktor. Den irrationale faktor
er det elementære liv med dets indre
uendelighets-tendens, som aapenbarer sig i encellernes udødelighet
og den uavbrutte celledeling og livsforplantning ad
kimbanens linjer, mens den rationale faktor ligger
i de bestemte typer og former, hvori cellevævet
indordnes. Livet er det irrationalt skapende, formen det
rationalt begrænsende og ordnende princip, og disse
to principer virker i artssjælen i uopløselig forening.
Dog maa vi i denne — likesom i en tidligere
sammenhæng — skjelne det irrationale som positivt
skapende eller ouerrationalt fra den rent negative,
fornuftløse irrationalitet (det underrationale). Forsaavidt
livet i artssjælen er virkelig skapende er det
overrationalt og betjener sig av det rationale („ideen",
„formen" eller „ordet") som sit organ. Imidlertid
har artssjælen i sit forhold til materien og de enkelte
individers omgivelser at kjæmpe med en blind,
opløsende irrationalitet, som særlig trær frem i alle
tilfældige forhold. Likesom det enkelte individ ligger
under for dødens opløsende magt, som forvandler en
rationalt sammenhængende organisme til en hop til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
