Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamarckisme og orthogenesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
cellerne. Ydre indflydelser eller paavirkninger bevirker
ikke disse mutationer, men kan i det høieste betragtes
som utløsende foranledninger til deres optræden.
Kimsubstansen undergaar en selvstændig indre
differentiation hvorav den ydre organutvikling bestemmes.
Derfor retter orthogenesen særlig sin opmerksomhet
paa den organutvikling, som viser sig at foregaa
uavhængig av de ydre betingelser og saaledes trær
i motsætning til avpasningen.
Den bekjendte naturforsker Albert Wigand, som
med stor skarpsindighet og kraft optraadte mot
darwinismen i dens glansperiode i forrige aarhundrede,
opstillet i motsætning til darwinismen en teori, som
vel maa betegnes som orthogenetisk, og som han
kaldte ,,urcellernes genealogi". Istedetfor at tillægge
Gud en række skapelseshandlinger mente Wigand, at
Gud oprindelig kun skapte en første ureelle, hvori
han nedla en potens eller evne til i tidens løp at
frembringe nye urceller, hvorav nye arter kunde
fremgaa. Med andre ord: han gjorde kimcellerne til det
egentlige arnested for utviklingen, dog betragtet han
ikke disse kimceller som iboende i allerede utviklede
organismer eller arter, men tænkte sig dem som
fritlevende celler boende i vandet. Hvad der avholdt
ham fra at identificere urcellerne med de organiske
kimceller og kimbanen var den forestilling, at de som
indre bestanddele i organismerne ikke kunde bevare sin
selvstændighet. Denne forestilling er imidlertid blit
omstyrtet ved den moderne arvelighetsforskning, som jo
netop har paavist kim sub stansens selvstændighet i
forhold til organismen. Wigand skrev sit hovedverk i 1872,
og det var først i 1884 at Nägeli — ganske uavhængig
av skapelsesteorien, som for Wigand var bestemmende
— formulerte en mekanisk-fysiologisk
avstamnings-lære, basert paa den forutsætning, at kimsubstansen
eller — for at bruke Nägelis uttryk —
„idéoplas-maet" er kilden til de organiske arters arvelige
egenskaper. Det av Nägeli formulerte begrep om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
