Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
høiest ved at anta, at den natur, han skaper, selv
virker skapende indenfor rammen av ,,den
guddommelige plan", og isaafald har vi ikke bare med en
skapende Gud, men ogsaa med en skapende natur
at gjøre. Vi bruker da ordet skape i en dobbelt
betydning: for det første om den bevisste, aandelige akt,
hvorved Gud frembringer og opholder naturen, og for
det andet om det i naturen virkende irrationale
ubevisst skapende liv. som virkeliggjør de guddommelige
„ideer" i materien..
Naturvidenskap og naturfilosofi kan føre os til
det skapende liv i naturen til Bergsons ,,elan vital"
eller Schopenhauers livsvilje; men aandsfilosofi og
religion kan ikke stanse ved en slik natur- eller
verdenssjæl. Den maa i det aandelige se noget, som
i sit væsen er hævet over naturens princip, og derfor
betragte naturlivet eller verdenssjælen som et
produkt av den evige aand.
Men det er klart, at naar naturen indbefatter en
slik verdenssjæl, faar den derved en høiere
selvstæn-dighet overfor Gud end den, som en maskine har
overfor den, som har bygget og benytter den. Man
kan jo danne sig forskjellige forestillinger om
verdenssjælen; men man kan ihvertfald ikke anta, at
den virker rent maskinmæssig. Skal den gjøre naturen
til et morsskjød for frembringelsen av aandelige
individualiteter, maa den gi rum for et alternativ, et
enten-eller, opbygning og opløsning, utvikling og
forfald, fremskridt og tilbakegang. Kun hvor et slikt
enten-eller foreligger, kan der overhodet tales om
utvikling, og man kan betragte verdenssjælen som
det drivende princip i naturutviklingen, hvorved denne
føres op til det intellektuelt-menneskelige trin, d. v. s.
til personlighetens og den aandelige selvstændighets
terskel. Først den selvstændiggjorte aandelige
personlighet kan træ i et direkte forhold til Gud. I den
lavere natur virker Gud kun indirekte gjennem
verdenssjælen. Hvad Lloyd Morgan kalder utviklings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
