Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selma Brøter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
til os damerne. Aldrig saa kommer han med
nogen ting efter syv, hvis det kan undgaaes. —
Bare tænk som han er blit sittende efter om
kveldene for at hjælpe Dem med at regne ut
priser —»
«Nei, det er sikkert, Gundersen er snil,» sa
Beate. «Men,» og hun smilte igjen, — «han
skriver akkurat som en stor skolegut. Det var
bare det jeg mente.»
Hun blev sittende og svinge litt paa skrue*
stolen — med taaspidsen stemt mod gulvet, saa
hun kjendte med et litet vellystig behag, hvor
musklerne spændtes i hendes unge, sunde krop.
Og hun smilte litt.
Hun lot haanden hvile paa skrivemaskinens
tangenter og spillet med fingrene, som det hadde
været et piano, kjælende, uten at trykke ned.
S—t—e—n—e—r. Om og om igjen.
Frøken Brøter var hellerikke oplagt til at
arbeide, lot det til. Hun sat og saa ut av vin*
duet, ut i den trange, mørke bakgaarden. Begge
maskiner tidde stille.
Den fortærende klapringen av to skrivema*
skiner paa en gang, som den hadde pint
hende i to aar. Nu — hun syntes næsten det
var hyggelig. Og det lille mørke kottet, hvor
de var puttet avveien for ikke at genere de andre
paa kontoret med sine maskiner og sin motbyde*
lige støi. — Hun visste pludselig, at engang, naar
hun sluttet her, saa vilde baade hun og Stener
synes det var vondt at si farvel til dette rummet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
