- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
45

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45

mere eller snarere endda mindre, de ser ikke
træerne Heller. De ser bare veden, som tjener til
brændsel, til tømmer, til fejekoste. Eller de lukker
kundskabens graa øjne op og siger: det træ hører
til den klasse og det til den — som om de
hun-dredaargamle graner og egetrær var bare skolegutter.

Jeg liker mig nok i skogen. Jeg vil, saa længe
jeg nyder den, ikke kjende det mindste til dens
hensigt, slig som menneskenes vindesyge forstaar
ordet. Jeg vil være saa barnlig uvidende, som om
jeg just idag var falden lige fra himmelen og ned
paa det bløde, kjølige mos i skyggen.

Et net af rødder omgir mig; dels suger det sin
modermelk af jorden, dels søger det at flette sig
sammen med mosbunden og med Andreas Erdmann,
som hviler paa den. Jeg hviler blødt paa nettets
arme — paa moderarme.

Ret ivejret stiger furuens brune stamme og
strækker en rig krans af knortede grene til alle
sider. Grenene har langt, graat skjæg — slig
hænger det tætte lav fra kvist til kvist. Vel afglattet
og balsamdryppende staar sølvergranen. Men i
lærketræets grove, furede, snørklede bark er med
talløse skrammers hemmelighedsfulde tegn
indgravet den hele verdenslegende, — fra den dag af,
da den banljste brodermorder Kain for første gang
søgte ly under lærketræets vilde grene, indtil denne
time, da en anden, ogsaa en hjemløs, fredelig
drikker de bløde, lysegrønne naales vellugt.

Mørkt er her som i et gotisk tempel;
naale-skogen bygger i spidsbuestil. Øverst oppe knejser
toppenes hundredetusen taarne; mellem dem lyser
helt ned mod den skyggefulde bund det dybe
himmelblaa. Eller der sejler smaa, hvide skyer afsted
deroppe og søger at faa øje paa mig, mig, ormen i
moset, og sender mig en hilsen fra — .... Nej,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free