- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
48

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Og opover denne farvede, duftende grund løfter
sig en sort stamme, som trodsig truer op mod
himmelen med sin nøgne grens løftede arm, fordi lynet
en nat har kløvet dens hoved. Og der rejser sig
store, kløftede stene, i hvis sprækker firfislen
gjemmer sig og den glinsende snog, og ved hvis fod
bregnernes brede, gjennembrudte blade og søtvidens
smaa, blaa, nikkende hatte vokser. Og længer henne,
hvor skogbækken risler ud fra den overskyggede
grund, gror ved bredden gjøgsyrens tusende lyse
hjerter og den lægende bækkarse, som hjorten saa
gjerne æder og raadyret, forat deres lungers kraft
ikke skal forlade dem i flugtens farlige time.

Under heldet mellem brombærbuske og vilde
roser ligger, væltet af stormen for aaringer siden,
skelettet af en mægtig furu; det er næsten hvidt
som elfenben. Højt op rager dens rødder som
engang dens krone, og en snegl har forvildet sig ud
paa en af røddernes stive grene og kan ikke finde
vejen tilbage til jorden igjen.

Hvor der ingen vej findes, der er min, — hvor
<ler er stejlest, hvor klungeren og siljuen gror
tættest, hvor brombærbusken vokser, og snogen rasler
i fjoraarets nedfaldne, tørre bøgeløv, der gaar min
vej. Fuglene skræmmes op af mig og jeg af dem,
og mine fødder er myrernes verdensulykke, og mit
fremtrængende legeme er guds svøbe for
ederkop-pene, hvis spind lægges øde paa denne sommerdag.

Det er en fryd at trænge sig ind i vildnisset,
ind i det dæmrende og uvisse. Det, jeg aner,
lokker mig mere end det, jeg ved; det, jeg haaber, er
mig kjærere end det, jeg har. Kanske andre ogsaa
har det slig.

Jeg staar ved randen af en grøn eng, som er
omhegnet af ung furuskog. Lige tæt ved mig for
et dyr op; det satte i lange sprang hen over engen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free