- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
93

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

et menneskehede med bryst, to skuldre og en haand
frem, og alt dette er levende og spræller og baler,
•og indenfor hører jeg, hvor knæerne og fødderne
skraber og arbejder.

Aahaa! tænkte jeg, det er nok en tyv, som
har proppet lommerne for fulde, saa han er biet
siddende fast, da han vilde krybe ud. Det var et
ungt hode med krøllet haar, med hvid, nedfaldende
skjortekrave og et rødt silketørklæde om halsen.
Da fyren ser mig, raaber han højt: „Det var da
en lykke, at her kommer folk! Kom hid og hjælp
mig; jeg kan ikke komme ud. I trænger bare hale
lidt i mig. Det pokkers vindu!"

„Ja, min ven", svarer jeg, „men først skal vi
holde et lidet forhør. Kan hænde, det ikke er for
ingenting, at du er kommen i hullet."

„Vaas!" svarer han. „Som om et ærligt
kristenmenneske ikke kunde komme til at sidde fast,
naar hullet er for lidet. Jeg er søn til skogmesteren
i Lautergraben, og jeg skal ned i Winkelskogen.
Da jeg kom forbi hytten her, stod døren paa vid
væg. Der er jo ikke stort at stjæle derinde, tænkte
jeg saa, men jeg liker ikke, at døren til et tomt
hus staar aaben; desuden kunde jo sneen fyge ind
hele vinteren, og det vilde gulvet ikke ha godt af.
Det maa være en slurve af en sæterjente, som lar
døren staa aaben efter sig. Saa gik jeg ind, fik
døren lukket igjen, gik saa op paa bænken og vilde
se at komme ud gjennem røghullet her."

Jeg trodde ikke gutten rigtig endda.

„Og saa synes du ikke, du har videre lyst til
at dingle der til imorgen, naar folk kan komme og
hjælpe dig ud, kan jeg skjønne".

Da bed gutten tænderne sammen og gjorde de
heftigste anstrengelser for at komme ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free