Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Den hellige Erhardt (han er fæpatron) kommer nok
herind i Winkelskogene til os."
Saa siger en anden: „Jeg holder–mig ikke
med kvæget. Kirken trænger vi for folks skyld.
Og naar en først skal koste sig, saa maa det bli
lidt ordentligt. Jeg er ingen hedning, jeg gaar i
kirken, og jeg holder paa et vakkert kvindfolk.
Hvad mener I om Magdalena?"
„Dit svin!" raaber konen hans, „er det det fæle
kvindfolket, du vil sætte paa alteret?"
„Nej, I har ret, mor, I trænger en, som. kan
foregaa Jer med et godt eksempel."
Slig snakker de sig imellem, halvt i alvor,
halvt i spøg. Hele himmelen roder de igjennem
uden at kunne finde nogen helgen, som er alle
tilpas.
Men der maa findes noget, som er alle tilpas.
— Jeg har nu mine tanker om den ting.
Det lysner mer og mer i aaserne, som om der
blir dag af dæmring. Der hugges mangt et skaar
i højdedragenes egg, og himmelen vider sig ud.
Mangen en maar mister sit hule træ og mangen en
ræv sin hule. Uskyldige smaafugle og rovlystne
gribbe blir hjemløse, naar krone paa krone stj’rter
over den fugtige mosbund, som endelig igjen
bestraales af solen. Sommer og vinter har
vedhuggerne arbejdet. Ude i landet har ved og kul staat
i høj pris.
I sommer har jeg ikke megen fritid mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
