Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Ude i verden raser krigen.
I Hoidenslag er smidje-værkene lukkede, og
her kommer ingen kulkjærrer ind i skogen nu.
Vedhuggerne har intet arbejde. Folk driver
uvirksomme omkring og slaas for den minste ting. Jeg
har raadet de arbejdsløse til at la sig hverve og
kjæmpe for fædrelandet, naar de nu har slig lyst
til at slaas. Men det vil de ikke vide noget af.
De har intet hjem, de kjender ikke til noget
fædreland, siger de. Dé fremmede skal være dem
velkomne, hvis de bringer penge med.
Vorherre givebedre tider og holde de fremmede
borte.
For mig er det en lykke, at jeg har et roligt
blod. Det vilde aar jeg gjennemgik, har dræbt min
lidenskabs spirer. Nu kan jeg rette hele min stræben
mod det ene maal: at danne et fællesskab, et hele af
disse forvildede, splittede mennesker. Naar dette
er lykkedes, saa har vi alle et holdepunkt. — Jeg
vil skabe dem og mig et hjem. Fremfor alt
kommer det an paa at vinde friherren; dernæst maa jeg
indvirke paa skogfolket.
Ualmindelig kraft tror jeg ikke, det kræver,
men vel sejg udholdenhed. Disse mennesker synes
mig som lerkugler; et stød, og de triller et godt
stykke. De kommer nok videre selv, naar de bare
ledes, saa de stræber mod et og det samme maal.
Lemmer er her nok af, men de er stive og
ubøjelige allesammen. Men naar bare kirken er færdig,
saa menigheden har et hjærte, saa tar vi fat paa
hodet, — saa bygger vi et skolelus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
