Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Rüppels graaskjæggede hode tilsyne oppe i
taarn-vinduet. Han blinker saa vældigt, at man helt
hernede kan se, hvor de hvide, buskede øjenbryn
gaar paa ham, og begynder S£1H clt tale:
„Jeg vaager mig ikke paa toppen der, derfor
taler jeg til jer fra vinduet her. En ung mand paa
toppen staar, for ham sømmer det sig at ta en taar;
men en tale for den, som er gammel af aar; dog
er det ingen præken, som forestaar. Dernede skal
prækestolen være, derfra skal præsten guds vilje os
lære. En døbefont staar i den anden ende, den har
ikke jeg netop noget at sende, men her er mangt
et par, som — saavidt de formaar —, bruger det
vaskefad hvert evige aar; saa døbefonten maa ikke
være for liden, tænk alle de barn, som skal døbes
med tiden. Saa maa vi ej skriftestolen glemme, i
den vil vi vore synder gjemme; er de end mange
og svære, gud vil os naadig være; men skriftefar
skal lukke sit øre vel, han kjender nok synderne
fra sig selv. Saa er der det hellige alterbord, der
lyder Vorherres eget crd, der lægger du dine sorger
hen, og frisk og glad gaar du hjem igjen. Og vor
herre vil naadig tolv engle sende, som kan os
bevare til livets ende. Og da hører jeg klokken i
taarnet tale, og korset, som funkler, mens sol mon
dale, de vil os begge love og sige, at vi alle skal
mødes i himmerige. — Og da nu i denne
højtidstime det er mig, der maa som klokke kime, saa
raaber jeg ud saa højt, jeg kan, saa det klinger og
ljomer over alt land, helt ud til den store by, hvor
vor skogherres hustag knejser mod sky: jeg og vor
hele menighed, vi takker i inderlig enighed for den
vakre kirke, vi fik til gave. Gud lade os mødes i
himmelens have! — Dette er da min fattige tak;
og nu vil jeg sige som slut paa mit snak: før vi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
