Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
himlen engle er vorden, vil vi holde os lystige her
paa jorden !"
De ord tændte hjærterne; og jeg vilde saa
gjerne straks ha sendt min skytsengel til friherren
i byen med den yndige tak og hilsen.
Da Paul saa lykkelig var kommen ned fra
taarnet igjen, tog hans kone imod ham med begge
arme: „Gud har med egne hænder givet mig dig
igjen."
Saa gik alle til Winkelhuset, som var biet et
helt værtshus idag. Og se skjæbnens tilskikkelse:
nogle faa timer efter stod Paul ikke længer saa
sikkert paa værtshusets brede, jevne, støe gulv
som oppe paa taarnets top.
Men korset deroppe bredte sine arme kjærligt
ud over kirken og over værtshuset.
Nogle dage senere.
Det kan vel aldrig være sandt, det, der
fortælles om friherrens søn. Han skal leve et vildt
liv. Ja, der ventede formegen rigdom paa ham, og
ganske vist, med et klingende navn og klingende
mynt kan man udrette noget i livet.
Men jeg lærte jo Herman, hvorfra vort brød
kommer, og hvad arbejde vil sige. Rigtignok likte
jeg ikke, at han aldrig vilde agte paa arbejderne
paa marken og heller aldrig paa vaarens blomster
og høsteus blade.
Men nej, Herman, jeg haaber, du ikke kan ta
slig fejl af livet. Ved din side staar jo den helligste,
mest trofaste skytsengel, som jorden har født.
Du engel, kom hid og besøg os her i den
skjønne, stille skog!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
