Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Sidste blad.
— Og imorgen —
Med disse ord ender optegnelserne.
To lange regndage havde jeg læst. Fra det
forrige aarhundrede havde jeg læst mig igjennem et
sælsomt liv frem til sidst forgangne juleaften.
— Og imorgen —
Mit hode var tungt og varmt. Jeg saa mod
døren. Han maatte jo komme gaaende ind, denne
mand, og skrive videre, hvad der var hændt dagen
efter, og hvad der fremdeles hændte. Ti dette var
ingen afslutning og ingen afsked, det var et
haabe-fuldt blik ind i fremtiden, en opvaagnen, en
morgenstjerne.
Jeg følte det næsten som en overbevisning:
Skolemesteren lever. Han flakker og færdes
omkring paa fremmede steder, den arme mand med
den store længsel, der ikke har noget navn. Det
er den længsel, vi alle føler, mer eller mindre,
længselen efter det hele, det fælles, almene, det
sande, det ufattelige, hvori vor stundende, stræbende,
ængstlige sjæl haaber at finde ro og forsoning.
Jeg syntes, jeg maatte rejse mig og gaa ud og
lede efter den gode, gamle, barnlige mand allevegne.
Hvor han havde stræbt og kjæmpet! Et
forgjæves forsøg paa at naa de fornemmes kredse; en
krampagtig undertrykt opflammen af ungdommelig
lidenskab, en fortvilet jagen i livets vildeste strømme,
en begejstret fart gjennem verden, en frygtelig
opvaagnen af skuffelsen, en flugt mod vildmarkens øde
ensomhed, et stille, jevnt virke i hengivelse og
opofrelse, et stort resultat, en dyb tilfredsstillelse.
Saa kommer alderdommen. Nye mennesker, nye
forholde byr ikke længer den tidligere anledning til
Rosegger: Skolemesterens optegnelser. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
