Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Ordene er læselige, de lyder:
„Juledag. Jeg har ved solnedgang set havet
og mistet mine øjnes lys." — — — — — — —
Saa havde han naaet sit maal. Som blind
havde han skrevet disse ord paa bladet, det sidste
blad af sine optegnelser. Saa har han vel lagt sig
ned paa den stenede jord, og saa har han afventet
den iskolde vinternat og er død.
Vi byggede en vold af sten rundt om den døde,
saa han var saavidt skjult. Saa gik vi ned igjen
til skogene og tog snarvejen over Mieseibach til
Winkelbro.
Næste morgen tidlig gik mange folk op til
Graa-tanden, ogjegmeddem. Gamle Schirmtannerbonden
var med; han vidste meget at fortælle om
skolemesteren, og det stemte overens med dennes
optegnelser.
Og saa bar vi den gamle Andreas Erdmann,
som i den kolde, tørre fjeldluft næsten var tørket
ind til en mumie, ned i Winkeldalen til kirken, som
var bygget under hans opsyn; vi bar ham til den
kirkegaard, han selv havde anlagt i skogholtets skygge.
Efterretningen om, at den gamle skolemester
var funden, havde i en fart spredt sig over
Winkelskogene, og alle strømmede sammen til begravelsen,
og alle priste den gode, gamle mand. Lazarus,
WTinkelværten, græd som et barn. „Han velsignede
min forladte far paa dødssengen!" sa han. Peter
maatte Schirmtannerbonden føre væk fra baaren.
Forstmesteren fra herregaarden var ogsaa tilstede.
Brændevins-Scborschl, som stod ved
kirkegaardsporten, holdt en tale til nogle af de omstaaende.
Han havde ikke havt noget imod skolemesteren,
langtifra; men skolemesteren var egensindig. Og en
ting skulde de vel betænke: havde skolemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
