Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
med en Gang til sine Hjemsteder, hvor de begynde
at ture; Jægeren maa da enten følge efter eller
opgive Jagten. Dette sidste bør man saavidt mu
ligt aldrig gjøre; at lade Hunden jage og gaa fra
den er et meget daarligt Træk hos en Jæger. Det
berøver ham Hundens Tillid. Visselig ere under
tiden Omstændighederne saadanne, at man er nødt
til at opgive at følge Hunden, enten fordi Tiden
ei strækker til, eller fordi Sneen i de høiere Regi
oner, Haren har søgt op i, er ufremkommelig.
Men man bør saavidt muligt undgaa at bringes i
saadan Stilling — noget af det Uheldigste, man
er udsat for paa Harejagt.
Naar Groen har trukket Haren til et fremmed
Sted, kan det være Hunhare, der saaledes drager
afsted til sin Hjemtrakt; dog er det ogsaa i dette
Tilfælde hyppigst Hanhare, da Hunharen er min
dre tilbøielig til lange Vandringer. Men har Ha
ren været paa Frieri, er det i de allerfieste Tilfælde
Hanhare, man har faaet ud. Det er en Selvfølge,
at saadanne langt omstreifende Harers Spor let
tere paatræffes af Hunden, end en Hares, der har
holdt sig rolig om Natten ved sin Beiteplads og
sat sig ind i Nærheden af denne. Heraf kommer
det, at man om Vaaren saa hyppig faar ud Han
hare, og herfra skrive sig de sædvanlige Klager
over, at Haren om Vaaren »gaar saa vrangt«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
