Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Men denne Omstændighed har en god Side, nem
lig at Harejagten om Vaaren bliver mindre ska
delig; thi var Forholdet omvendt, og skulde man
i Regelen faa ud Setterne om Vaaren, vilde Vaar
jagten virke ødelæggende. Saavel af denne Grund,
som af en anden, der strax skal blive nævnt, kan
man vel ikke i Almindelighed med Føie bruge
stærkere Udtryk om Vaarjagten, end at den i et
Strøg, hvor man vil beholde en god Harestand,
maa drives med megen Skjønsomhed. At der
skydes nogle Ramlere virker kun godt. Skade
ligst bliver den, naar den foregaar saa langt ud
paa Vaaren, at det Sæt, af hvilket man kan vente
den største Levedygtighed, snart skal kastes. Man
veider under saadanne Omstændigheder, selv om
man er i en Trakt, hvor man ikke paa lange Ti
der vil have Anledning til at jage paany, med
liden Tilfredsstillelse ud en skudt Hunhare. Uden
at være nogen Tilhænger af Vaarjagten, maa jeg
indrømme, at Sneforholdene i Regelen i vort Land
stærkt begrændser den Tid, da Marken før Fred
ningstidens Indtræden er bar, og at derfor Vaar
jagten, naar den ikke skal indskrænkes til en en
kelt Udflugt, ikke meget kan atkortes. Noget
stort Udbytte giver forøvrigt ikke Vaarjagten, selv
i den sidste Del af Jagttiden. Som antydet har
Vaarjagten, foruden hvad allerede er anført, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
