Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
stor, at Spørgsmaalet om Held eller Uheld i selve
Jagten ganske træder i Baggrunden.
Harejagten har om Høsten en helt anden
Karakter, end om Vaaren. Om Høsten holder
Haren, navnlig under den første Del af samme, i
Regelen til paa sit Hjemsted, og man er kun sjel
den udsat for, at den stryger langt ud, før den
begynder at ture. Af denne Grund har man ogsaa
meget vanskeligere for at faa ud ; thi Haren sprin
ger lettere op, om den aner Uraad, naar den be
finder sig paa fremmed Territorium, end naar den
er hjemme hos sig selv. Dernæst gjør det rige
Plantedække og tætte Løv, at den har let for at
finde godt Skjul, der alligevel ikke hindrer dens
Bevægelse, og den bliver derfor siddende meget
længer, forinden den lader sig skræmme ud. Om
Vaaren vil man sjelden faa Øie paa en Hare i
Sædet ; den er neppe bleven opmærksom paa Ens
Nærværelse, førend den springer ud. Om Hø
sten kan man ofte se Haren i Sædet reise sig paa
Bagbenene, spidsende Ørerne Gang efter Gang,
men atter lægge sig ned med disse bagoverklemte,
naar den ikke tror, at Faren er nær. Heraf
kommer det ogsaa, at man om Høsten, navnlig
senhøstes, saa ofte faar ud med Beskrig. Smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
