Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Ungharer kunne trykke saa stærkt, at man kan
tåge dem med Hænderne, navnlig i høit Græs.
Naar ikke Haren om Vaaren er drægtig, gaar
den gjerne rent, d. e. uden at stikke for Hunden,
selv om Veiret er mindre godt; om Høsten stik
ker den derimod ofte, navnlig i Regnveir og
i Kratskov, allermest Ungharen. De mindre
Exemplarer af denne er en sand Plage-, kommer
man ud for et Kuld saadanne, gjør man übetinget
rigtigst i at kalde Hunden ind og dragcbort.
Haren er for liden til at være madnyttigt Vildt,
at forfølge dens Spor plager Hunden, ogjægeren,
der maaske kun har en knapt afmaalt Tid til sin
Raadighed, forsinkes til ingen Nytte. Naar man
mærker, at Hunden, ret som det er, beskriger
Haren om Høsten, kan man i Regelen være gan
ske sikker paa, at det er en liden Unghare, den
har foran sig, og ved at holde sig i Nærheden af
den hyppig afbrudte Los vil man sædvanligen se
det lille brune Dyr »skvætte» snart hid, snart did
foran Hunden.
Om Vaaren turer Haren, naar den jages
af Hund, gjerne efter sine egne Vinterveie længe,
efter at Sneen er tøet op og forsvunden. Om
Høsten er Haren langt tilbøieligere til at følge
Skovstierne- er man i tæt Kratskov, og det reg
ner, søger altid Haren fortrinsvis disse, da den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
