Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
ikke synes om at blive vaad paa Pelsen. Heraf
kommer det, at Krydsningspunktet for Skovveie
er gode Poster om Høsten, hvis Haren turer i
Nærheden af dem.
Om Vaaren gaar Haren, naar den ikke er
anskudt, sjelden i Bjerg. Om Høsten hænder det
derimod meget hyppig; har man en Hund, der
ikke staar for Bjerg, vil man ofte med Tryghed
kunne søge Grunden til et pludseligt Tab deri, at
Haren er gaaet ind. Navnlig gjælder dette
Unghare, og især Unghare, der er opvoxet i Nær
heden af Ur og vant til at gjemme sig i denne.
Den søger øieblikkelig ind i sine Smuthuller,
naar den bliver opskræmt.
Om Vaaren jager man, som før nævnt, for
delagtigst om Eftermiddagen, før Natduggen fal
der; thi det er da let at faa ud. Om Høsten bør
man være ude, naar det er skydelyst; thi Mor
genjagten er den bedste, og den friske Fod i Mor
genduggen den sikkreste Forudsætning, hvor Hare
standen er knap, for at faa ud.
Om Vaaren spiller, som foran bemærket, Ud
byttet af Jagten en underordnet Rolle; det, at
man færdes i den friske, vaagnende Natur, staar
da i Forgrunden. Høstens Stamme er udtyndet
i Vinterens Løb, saa Antallet af Harer er mindre,
og Hunharerne skulle spares. Men om Høsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
