Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
sluppen og havde livlig Fod, i Graaningen om
Morgenen fik se en hvid Gjenstand paa den anden
Side af en Dal, under en liden Gran med tæt
nedhængende Grene. Jeg skreg og klappede i
Hænderne, uden at Gjenstanden rørte sig ; Hun
den passerede strax efter umiddelbart forbi Gra
nen, uden at den formodede Hare gav Livstegn.
Jeg opgav derfor Tanken om, at det var Haren ; da
jeg havde en Ladning vel fine Haggel i det ene
Løb og alligevel skulde skifte denne, skjød jeg
Ladningen af mod den hvide Gjenstand. Frem
deles ingen Bevægelse. Medens jeg ladede det
afskudte Løb, gik Hunden under Granen, og —
en stor, ganske hvid Hare sprang ud fra den.
Ved at se i Sædet fandt jeg tydelige Mærker af, at
jeg havde truffet Haren ; saa stærkt trykkede den
altsaa. — I Ungdomsaarene gik jeg en Dag ved
Juletider under Barfrost paajagti en Havnehage i
Blakjer ; Hunden havde livlig Fod i Rimet, men
det var umuligt at faa ud. Idet jeg gik over et
tæt Kjær ude paa en Myr, sprang Haren, bog
stavelig talt, ud mellem mine Ben.
En anden Vanskelighed lægger den i Rege
len paa denne Aarstid frosne Jord iveien for Jag
ten. Tæften sidder kun kort, og Hunden har der
for meget ondt for at holde paa. Omvendt kan
denne Vanskelighed slåa over til det modsatte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
