Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
dersom der efter flere Dages Barfrost, som har
rimet Marken, indtræder Tøveir; thi Jordbunden
faar da netop den passende Fugtighedsgrad.
Ligesom Haren, naar den er hvid og Marken
bar, er mer tilbøielig end ellers til at gaa i
Bjerg, saaledes er den ogsaa tilbøielig til at stikke,
naar den kommer i dertil skikket Terrain. Man
bør da søge at holde sig i Hundens Nærhed; thi
naar denne taber, kan man være sikker paa, at
Haren har sprunget til Side og sat sig ind lige i
Nærheden. Den dygtige Jæger kjendes da paa,
at han ved, hvor Tabet er, og saaledes ogsaa,
hvor Vildtet paany skal reises. Man skal under
saadanne Omstændigheder ikke glemme vel at
undersøge sammendragne Vedstabler, Tømmer
lunde o. a. d., thi der kan Haren meget godt
have sat sig ind. I mange Trakter sætter Haren
sig, naar den er hvid og Marken bar, ind i Ur.
Man kan da forgjæves streife gjennem en Mark,
der har adskillige Harer. Tildels gjør den, navn
lig tilfjelds, det samme, selv om der ligger Sne
paa Marken.
Det hænder, om end sjelden, at man faar ud
Harer om Høsten, der ved sine lange Udtræk
minde om Vaarens fjernt fra sine Hjemsteder reiste
Hanharer. Grunden hertil er vistnok den, at Ha
ren under den første Tur. af en eller anden Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
