Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
er standset i den tilbagevendende Retning og kom
men ind paa ukjendte Lokaliteter, hvor den saa
ledes paa en Maade gaar i Vildsken. laltfald synes
den Omstændighed, at det gjerne er Ungharer,
dette hænder med, at tale for et saadant Antagende.
Naar Sneen er kommen, er man, om man vil
gaa paa Jagt med Støver, som foran nævnt, af
hængig af dennes Egenskaber. Jagten paa Sne
skiller sig ikke synderlig fra Jagten paa Barmark.
Er Sneen dyb, saa Haren har lavet sig egne Veie,
vil den jagede Hare sædvanligvis ikke gaa disse,
før den har gaaet en Stund for Hunden ; men en
Biløber vil man lettelig strax faa se gaa i Nattraak
ket. Da Haren, naar Sneen er høi, søger langveis
efter Birkekjær og anden passende Føde, navnlig
ned fra Høiderne, vil man, ligesom om Vaaren i
Grotiden, være udsat for, at den gaar langt,
forinden den begynder at ture. De bedste Betin
gelser for Jagt paa Sne med Hund er, at Sneen
ikke er dybere, end at Hunden nogenlunde let
kan komme frem, og under Optøen; eller at den
vel er dyb, men har saa haard Skare, at denne
bærer, helst baade Jæger og Hund, men ialtfald Hun
den, og at der ovenpaa Skaren er et passende blødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
