Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - VII. Vildtstandens Beskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
dem, der forståa det Skadelige heri, er det faa,
som gjøre noget udenfor det rent negative — at
spare en liden Stamme — for Vildtets Opkomst.
Først og fremst har man at beklage sig over
den Fred, dets Fiender blandt de vilde Dyr faar
leve i. Det er saa anstrængende og ofte forbundet
med saa lidet Udbytte, synes man, at lægge sig
efter Rovdyrene. Naar der gjøres noget for Rov
dyrenes ødelæggelse, er det Landmanden, der for
arges over, at hans Husdyr røves, og derfor lægger
Aate ud for sin Fiende. De, der nærmest skulde være
kaldede til at hjælpe ham heri, Jagtens Dyrkere,
forholde sig. passive.
Og dog gjør man ikke sin egen Interesse mer
Nytte, end ved at hjælpe til efter Evne med at
udrydde disse Skovens Herjere. For nogle Aar
siden vrimlede det i Markerne omkring min Bopæl
af Maarspor om Vinteren, medens Vildtet næsten
forsvandt. En Vinter havde jeg nogen Tid til
overs til Jagt ; jeg lagde mig efter Maaren og skjød
i de samme Marker omkring Aarsskiftet 7 Stykker.
Foruden disse blev sammesteds fanget 2 i Fælde
og 1 med Gift. Snart var Maarspor næsten ikke
at se, medens Hare og Fugl lidt efter lidt be
gyndte at indfinde sig igjen.
Maarjagten kræver imidlertid Udholdenhed og
Taalmodighed ; en Jæger, der ikke er i Besiddelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
