Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - VII. Vildtstandens Beskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
af begge disse Egenskaber, vil, om han nogle
Gange forfølger et Maarspor uden Resultat, blive
kjed af denne Jagt og opgive den. Og saaledes vil
det vel ogsaa gaa de Fleste ligeoverfor andre og større
Rovdyr, der kræve end mere Anstrængelse fra
Jægerens Side. Men vil han ikke drive Jagt paa
Rovdyr, har han en anden og lettere Maade at
fremme Rovdyrenes Udryddelse paa, nemlig ved
forgiftet Aate.
Det maa imidlertid erkjendes, at denne Fangst
maade, selv om behørig Forsigtighed anvendes,
har sine store Betænkeligheder, forsaavidt der be
nyttes fast (o: i længere Tid udeliggende) Aate.
Navnlig ligger Faren deri, at Kraake og Skjære
kan fiyve bort med Stykker af Aatet og, naar de
føle Giften virke, slippe dem paa Steder, hvor de
kunne foraarsage Ulykke.
Men til de mindre Rovdyr, som efterstræbe
Hare, Maar og Ræv, behøver man heller ikke
at bruge fast Aate. De gaa begge i Regelen
paa Jagt om Natten, og man kan tåge Aatet ind
om Dagen. Naar man vænner disse Rovdyr til med
Kjødstykker, der ikke ere forgiftede, behøver man
ikke at have den forgiftede Aate liggende mere
end et Par Nætter ude, førend det er lykkedes.
Den Umage at tåge Aaten ind om Morgenen maa
man finde sig i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
