Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - VII. Vildtstandens Beskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Som hensigtsmæssig Aate har jeg lært at
bruge og kan anbefale et Rypehoved, behandlet
paa følgende Maade: Man flåar Skindet tilbage
over Hovedet, skjærer med en skarp Kniv et
Hul i Hjerneskallen, lægger Giften ind i Hjer
nen, anbringer Benstykket igjen paa sin Plads og
trækker Skindet tilbage i sin naturlige Stilling.
Det saaledes præparerede Hoved lægges derpaa
en Dagstid i Fjøset, at Lugten fra Fingrene kan
gaa af det, og berøres senere kun med Vanter
paa Hænderne.
Vil man vænne Ræven eller Maaren, bør man
altid vælge maaneklareNætter; et udstrøet Kræm
merhus med Fjær viser sig da lang Vei, og dette
bør man altid benytte sig af. Naar man lægger
Aatet ud, er det forsigtigst at tåge en Birkebusk,
hvis der ingen staar i Nærheden, og sætte ned i
Sneen i en bestemt Retning og Længde fra Aatet,
saaledes, at den ser naturlig ud ; kommer Sne om
Natten, kan man da let finde Aatet igjen. Der
bør ikke være enten Vand eller Ur i Nærheden.
Man gjør altid rettest i at gaa paa Ski.
Man kan ikke være sikker for Kraaker og
Skjærer, med mindre man først lægger Aatet ud,
efter at Solen er gaaen ned og Fuglene til Hvile,
og tåger det ind, før Dagen kommer. En saa
liden Gjenstand, som et Rypehoved, flyver en
N. J. Gregersen : I Skov og Mark. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
