Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - I. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
tember, bliver mer og mer fremtrædende paa Fløit
ningens Bekostning. Tilsidst forsvinder den sidste
ganske ; Ungtiuren bliver nu næsten taus for en
kort Stund, ret som arbeidede den i al Stilhed
paa at sætte sig ind i sit nye, til Vaaren nødven
dige Tungemaal, hvilket den allerede i Slutningen
af September saa smaat begyndte at forsøge sig i.
Ungrøien behøver derimod kun at udvikle Kagle
lyden for ganske at have lært sit Modersmaal.
Ungfuglenes Fløiten er det ugjørligt, selv tilnær
melsesvis, at gjengive ved Bogstaver.
Saasnart de ere blevne Voxne, har Tiurens
og Røiens Maade at udtrykke sine Følelser paa
slet Intet tilfælles. Den voxne Tiurs forskjellige
Lyd kan deles i de 3 Spillyd, Kneppingen, Klun
ken og Sugningen samt i dens Skjæring med
Næbbet og i en gryntende Lyd, som formentlig
er meget sjelden, og som jeg ialfald kun har hørt
en Gang. Kneppingen kan man efterligne ved at
føre Tungen op bag Tænderne i Overmunden og
hurtig tilbage, samt derpaa presse Læberne sam
men. Saavidt jeg erindrer, har Professor Rasch
betegnet Lyden ved »Pellep«, der dog ikke gan
ske udtrykker samme. Klunken er meget lig den
Lyd, der fremkommer, naar man trækker en tæt
Kork op af en Flaske, hvilken Lyd efterlignes
ved at føre Pegefingeren hurtig over den indven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
