Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - I. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
dige Side af Kinden. Sugningen betegnes tildels
ved sin Benævnelse, dog er Lyden mer en Blan
ding af Sugning og Sagning. Kneppingernes An
tal i hvert Spil er noget forskjelligt, i Regelen
8 å io, af hvilke de sidste 3^4 løbe ganske i
hverandre, medens der mellem de foregaaende er
et jevnt aftagende Ophold. Klunken er enkel,
men kan undertiden fortone sig som dobbelt. Sug
ningen varer i Regelen saa længe, at en rask Karl
paa jevn Mark kan springe 3, høist 4 Skridt
under den.
Tiurens Skjæring fremkommer ved en stærk
Friktion mellem Over- og Undernæb, ganske som
naar man skjærer Tænder; Tiuren udtrykker ved
denne Lyd ogsaa en lignende Følelse. Denne Lyd
hører man hyppigst, naar Tiuren sidder i Træ og
faar Øie paa Fiender nede paa Marken, saaledes
ofte til Hunde. Lyden høres ogsaa altid fra Ri
valer under Spillet, naar de ere hinanden saa nær,
at de høre til hinanden. Den skjærer ogsaa un
dertiden i Flugten. Ved en Leilighed, nemlig
efterat Legen 3 Morgener i Rad var bleven forstyr
ret, hørte jeg saaledes i Sortemarken paa Sønd
møre en Tiur, der fløi over en temmelig bred
Dal, skjære under den hele Flugt.
Den femte Lyd har jeg kun, ligeledes i nævnte
Skov, hørt en Gang, og det kan derfor have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
