Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - II. Udbredelse og Levesæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
stige. Paa den anden Side har den godtsom al
drig sit Tilhold om Sommeren i rent sumpige
Strøg, naar intet tørt Jordsmon findes i Nærheden.
I rigtig bratte Lier, kun bevoxede med ung Skov,
i Trakter, hvor Løvskoven er den ganske over
veiende Bestand, i bratte Fjeldhamre og paa af
huggede, nøgne Heier findes den kun sjelden. Paa
Vestlandet holder den hyppigst til paa de større
Aaser, paa »Rørerne«, som de her kaldes, og i
den øverste Del af disses Afhældning. I Lighed
hermed finder man paa Østlandet gjerne den Stor
fugl, der holder til i en Aas, enten oppe paa den
nes Flade, hvor gammel Furruskov og større eller
mindre Myr og Tjærn med mellemliggeride Houge
og smaa Drag ere fremherskende, eller i den øver
ste Del af de op til samme stødende Lier. De
sidste ere ogsaa Tilholdssted for Hjærpen, hvorfor
man gjerne finder disse de største og de mindste
af vore vilde Skovhøns i hinandens umiddelbare
Nærhed.
I dybe og trange Dale holder Hjærpen gjerne
til nede i Dalbunden, men her træffer man kun
sjelden Tiur, uden naar den i stærk Tørke søger
ned for at finde Vand. Røien derimod findes og
saa hyppig nede i Dalene, sandsynligvis fordi den
her har den bedste Beskyttelse for sit Afkom.
Røien kan derhos tåge tiltakke med udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
