Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - II. Udbredelse og Levesæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Løvskov og søger overhovedet til mer hjemlige
Steder, om jeg saa maa kalde dem, hvor Tiuren
ikke gjerne vil være. Naar undtages om Vaaren,
føre de voxne Fugle af begge Kjøn intet selska
beligt Liv; Tiuren afsondrer sig, naar Røien har
lagt sine Æg, fra sine Mager og »trækker sig til
bage til de indre Gemakker». Røien ruger hyp
pig helt nede ved de bebyggede Strøg, om end
de Fleste forblive i de store Ødemarker.
Imidlertid har, og det ogsaa om Sommeren,
Tilgangen paa Næring en ikke ringe Indflydelse
paa Valget af Fuglens Tilholdssted. Medens Tiu
ren om Sommeren og Høsten ved Siden afSkov
bær, Enebær og andre lignende Fødemidler, som
kun den snefrie Mark frembyder, ogsaa tåger til
takke med Vinterens Levnetsmidler, har Røien
med sin Familie Trang til andre saadanne. Kyl
lingerne ernære sig af Insekter, Larver, Myræg,
Jordmark o. a. d., indtil Bærene blive modne nok
til at udgjøre en væsentlig Bestanddel af deres
Føde. Dette medfører, at Røien, naar den har
faaet sit Afkom ud af Æggene, lidt efter lidt sø
ger hen til Steder, hvor den, forinden Skovbær
ene modnes, kan finde passende Føde for Kyllin
gerne. Saaledes har Barth paavist, hvorledes Tiur
kuldene kunde findes, og det talrige, helt oppe i
Lirypens Region i Aaringer, da denne frembyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
