Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - II. Udbredelse og Levesæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
rigelig Tilgang paa Larver og Insekter, som med
Begjærlighed fortæres af dem. Disse Flytninger
ere selvfølgelig ganske forbigaaende ; naar enten
det lokkende Fødemiddel er forsvundet eller anden
lige tiltrækkende Næring er at faa paa Hjemste
det, flytter Familierne tilbage, og Tiurkuldene
maa derfor ogsaa i det Store og Hele betegnes
som meget stationære Fugle lige fra Udklæknin
gen og indtil Slutningen af September, da Fami
lierne opløse sig og Kjønnene skilles ad.
Naar det lider ud i Oktober og Tyttebærene
blive rigtig velsmagende, søge Fuglene, baade
unge og gamle, hen til de godlændte Rabber, der
i enhver Mark ere lette at skille fra de øvrige
Omgivelser. Man træffer da Storfugl, navnlig
gamle Røier og Ungfugl, samt Orfugl og Hjærpe
om hverandre, forsaavidt der overhovedet er no
gen Bestand af disse Fugle i Marken. Dette For
hold vedvarer i større eller mindre Udstrækning,
indtil Sneen kommer; da ophører det med en
Gang. Tiuren søger nu hen til de Steder, hvor
dens godtsom eneste Føde paa denne Aarstid,
Furru- og tildels Granbar, er at tilgaa, uden at
den derved udsætter sig for meget for den Fare,
som altid tæt Skov, i hvilken Skytteren har for
holdsvis lettere for i Skjul at nærme sig den stop
pende Fugl«, medfører for den. laltfald synes
N. J. Gregersen: I Skov og Mark. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
