Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - II. Udbredelse og Levesæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
bet som Sax; den rykker Føden til sig og for
bliver saa længe rolig paa samme Gr-en, som den
ved at strække Halsen kan naa Føden.
Røien træffes vel ogsaa tildels — og godt
som altid for sig selv — om Vinteren paa de
samme Steder, som Tiuren, men Regelen er dog,
at den opsøger Lokaliteter, hvor Løvtræer, navn
lig Birk, udgjør en Del af Skovbestanden. Af
denne Grund træffes ogsaa om Vinteren flere Røier
end ellers i Hjemmarkerne, der jo saagodtsom
overalt i Landet i større Grad end de fjerntlig
gende Udmarker eie hin Betingelse.
Naar Vaaren kommer og Fuglens Elskovs
længsler vaagne søge de adskilte Kjøn atter sam
men til sine Legepladse.
Storfuglens Fiender ere mangfoldige, og den
er saa meget mere udsat for dem, som dens Stør
relse gjør den til et værdifuldt Bytte for Jægeren,
et godt Maaltid for Rovdyrene og vanskeligt for
den selv at undgaa at blive opdaget. Dens far
ligste Forfølger er Mennesket ; som vi senere skulle
se, er den ved sin Mangel paa List og ved sine
stærke Lidenskaber langt mer udsat for at blive
udryddet, end vore øvrige vilde Hønsefugle. I
anden Række kommer Ræv, Gaupe, Maar, tildels
Røskat, Ørn og Høg. Endelig har man Kraaker,
Skjærer og Nøddeskriger, der ødelægge Æggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
