Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - II. Udbredelse og Levesæt - III. Rakkelhønsene og Gjælrøien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
og tildels ogsaa de nys udklækkede Kyllinger,
tilsidst omstreifende Hunde og Katte. Det er let
at forståa, at Storfuglenes gjennemsnitlige Antal
under en saa stærk Efterstræbelse og under Sko
venes Forringelse stadig maa gaa tilbage ; at vi
endnu have saapas igjen er det bedste Vidnesbyrd
om, hvilke udmærkede Betingelser vort Land eier
for Tilveiebringelse af en god Bestand afTiurfugl.
111.
Rakkelhønsene og Gjælrøien,
Storfuglen frembyder tyende Eiendommelig
heder, Rakkelhønsene og Gjælrøien.
Rakkelhønsene forekomme ikke ofte hertillands,
i Sverige derimod meget hyppigere. Jeg tillader mig
i Oversættelse at hidsætte et Uddrag af en længere
Udtalelse om denne Bastardfugl, der tør være übe
kjendt for Fl erheden af norske Læsere, fra Sy. Jågar
forb. nya Tidsskrift, 1866, Pag. 229; den indeholder
vistnok det Væsentlige af, hvad man kjender an
gaaende dette Forhold.
«Rakkelhanens Egenskab at være Bastard af
Tiur og Aarfugl har i over 100 Aar været kjendt
inden Videnskaben, og da man, lige siden Arts
begrebet blev bestemt, har været vis paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
