Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - III. Rakkelhønsene og Gjælrøien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Grændserne mellem Arterne ere faste og uforan
derlige, har man ved denne som ved andre hy
bride Former fæstet særegen Interesse, der, for
saavidt Rakkelhanen angaar, har været saa meget
større, som denne Fugl er avlet i fri Tilstand.
Vistnok have fremragende Forfattere — for Exem
pel Temminck — længe forsvaret den Mening, at
den udgjorde en særskilt Art; men igjennem de
übestridelige Beviser for det Modsatte, som Pro
fessor Nilsson i skandinavisk Fauna har tilveiebragt,
har man dog tilsidst maattet erkjende dens hy
bride Natur.
Rakkelhønsene have temmelig mange hybride
Kammerater, om end de Fleste ere af en lavere
Betydning, eftersom de ikke avles i fri Tilstand.
Paa den anden Side ere hine flere af de øvrige
underlegne deri, at de ikke forplante sig, ialfald
synes den hidtil vundne Erfaring at godtgjøre det.
De have ikke nogen egen Leg, og vi have selv
erfaret, at paa et Sted, hvor en enlig Røi i flere
Aar opholdt sig, og hvor man i denne Tid skjød
flere Rakkelhaner, disse sidste snart forsvandt,
efterat Røien var skudt, og følgelig den Kilde ud
tømt, fra hvilken de hentede sit Udspring. Dette
Sted er flere Mil fjernet fra de nærmeste Skove,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
