Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - III. Rakkelhønsene og Gjælrøien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
velsen skulde være Storfugl. Men uagtet jeg har
vandret meget om i disse Marker, har jeg aldrig
seet nogen saadan.
For nogle Aar siden blev der i samme Præste
gjæld skudt tyende Reier i Egsæts eller Lieskars
Udmark, hvor der ogsaa findes en liden Furuskov
strækning; til disse samt de nævnte tyende Tiu
rer indskrænker sig min sikre Kundskab om Stor
fugl i Herredet. Jeg nærer liden eller ingen Tvivl
om, at de alle have været omstreifende Løsfugle.
Tiuren kommer, som bekjendt, i Spiltiden under
tiden rent paa Afveie.
Ffterat dette forlængst var nedskrevet, har
jeg dog Høsten 1882 i Egsæts Udmark paatruffet en
gammel Røi med en Kylling, hvorhos jeg i 1883
om Vaaren saa en Tiur flyve fra denne Mark over
Ørelandet henimod Rødsetdalen. Antagelig har
dette været et indflyttet enkelt Par.
At Rakkelhanen har Forplantningsdrift, men
ikke Forplantningsevne, er formentlig nogenlunde
sikkert. Naar man har forudsat, at det sidste og
saa er Tilfældet med alle de Røier, som hos os
gaa under Benævnelsen Gjælrøier, er dette ganske
urigtigt. De virkelige Gjælrøier ere Hunfugle>
hvis Æggestok ved Sygdom eller af andre Aarsa
ger er kommen i Ulave, og som af den Grund
eller formedelst Alderdom ikke ere forplantnings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
