Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - III. Rakkelhønsene og Gjælrøien - IV. Forplantning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
dygtige. De antage lidt efter lidt en Farve, der
nærmer sig Tiurens, og denne Farvebytning har,
som foran oplyst, givet Anledning til den Anta
gelse, at de skulde være Afkom af Tiur og Or
høne. Man træffer, navnlig i Aaringer, der ere
uheldige for Udklækningen, hyppig enslige Røier,
som da strax siges at være Gjælrøier; men kun
en rent forsvindende Del af disse ere i Virkelig
heden saadanne. De fleste have seet sit Afkom
tilintetgjort ved ugunstigt Veirligt eller af Fiender.
Næste Aar ville de sandsynligvis kunne glæde sig
ved at tilfredsstille Naturens Krav.
IV.
Forplantning.
Røiens Parringsdrift er ikke mindre end Ti
urens. Man har Exempler paa, at Røier, hvis
Mager ere udskudte, kunne befinde sig i en saa
dan Extase, at de lade sig tåge paa med Hæn
derne. Forsaavidt er der en Forskjel mellem det
Lynne, som begge Kjøn vise sig i Besiddelse af
i Parringstiden. Røien er altid venlig, medens
Tiuren, og det i vild Tilstand, kan blive »fol
kesint«.
N. J. Gregersen: I Skov og Mark. IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
