Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
snart der fastholde Øiet under Beskuelsen af al
denne Pragt. Dalene blive allerede mørke ; et og
andet Slør af Taage sænker sig ned over dem.
Endnu skinner Solen heroppe, men dens Glands
farves for etøieblik mørkere og mørkere for der
paa at blegne, og Træernes Skygger blive længere
og længere, svagere og svagere. Naturens Maje
stæt fylder dit Indre med høitidelig Beundring og
dyb Ærefrygt. Selvet i Dig gaar op i det Herlige
omkring Dig. Du glemmer alle det daglige Strævs
store og smaa Bekymringer, de mange eller faa
Sorger, Du med eller uden Skyld bærer paa; thi
Alt, hvad Du skuer, er stort, Du selv føler Dig
mindre og mindre og tilsidst saa uendelig liden.
Den høitidelige Stemning fortryller Dig næsten ;
det er i den svindende Sols fantastiske Belysning
ligesom alle de Eventyr og Sagn, Du hørte i din
Barndom, paany drage Dig forbi. Du fortaber
Dig i drømmende Beskuelse af de hemmeligheds
fulde Skygger, der, efterhvert, som Dagen svinder,
reise sig rundt omkring Dig og med udbredte
Arme forkynde Nattens Komme.
Et elektrisk Stød farer igjennem Dig
Drømmeren er forsvundet og Jægeren vaagnet.
Du griber om Bøssen og hæver den — et stærkt
Brag af Vinger, nogle sagtere Slag, og Du ved,
hvor den første Tiur sidder. Se derned kan Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
