Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
ikke, høre derned heller ikke saa let, og Du lader
Bøssen atter synke, men sidder nu opmærksom,
med al din Sands concentreret paa det Eneste,
der fra nu af er Gjenstanden for din Hu. Et
Skud — stille, lad os høre ! — endnu et —
Kammeraten har været heldigere end Du, ialfald
haaber Du det. Nok et stærkt Vingeslag, denne
Gang lige foran Dig, der slaar den sig ind, midt
veis omtrent til den anden — hys! knepper den
ikke? Rigtig, der slaar den et Spil, nu knepper
den nogle Gange, nu er den stille, nu skjærer den
til den anden, hør, nu begynder den at spille for
Alvor. Du reiser Dig i fuld Iver — dog, Skyg
gerne ere allerede forsvundne, og alt bliver dunkelt !
Du kan ikke naa den tidsnok til at være sik
ker paa at kunne se, nei, pst, pst! Rugden træk
ker allerede 3die Gang — de faa begge sidde til
imorgen; men slåa ikke alle Julemærker feil, sid
der den Sidste i den gamle, lurvede Furu, »Spil
furua«, nede paa Rabben, der ved Du Besked fra
før — altsaa ned til Hvilepladsen, men først et
Slag bagover, saa Du ikke skræmmer Morgenda
gens Bytte.
Det er saa mørkt, at Du har ondt for at se,
hvor Du træder. Den sidste af Skovens Sangere
har gjemt sit Hoved under sin Vinge, lukket sit
Øie og drømmer om Morgendagens mange dei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
