Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Nyt Brænde kastes paa Ilden, der nu blusser
høit op og fra de omstaaende Graner kaster spø
gelseslignende Skygger rundt omkring os. Kla
rere end vor Ild tindre dog Nattens utallige Stjer
ner, der skue ned til os med venlig Blidhed, som
toge de os under sin særlige Varetægt. Vi kviste
Granerne i vor Nærhed og danne af Grenene vort
Leie ; thi vi maa beskytte os mod Nattens fugtige
Dug. Alt brændbart fjernes fra Ildens Nærhed,
nok et Par dygtige Stykker kastes op i det glø
dende Baal — og saa god Nat, Kammerat, vi
have kun en kort Stund at blunde i.
Du lukker dit Øie. Nattens hemmeligheds
fulde Aander fylde Dit Sind med taagede Erin
dringer og übestemte Forjættelser. Et Par Gange
slaar Du døsig Øinene op, men Drømmenes Be
hersker lukker dem atter og vugger Dig sagte ind
i en kort, men styrkende Slummer.
Af gammel Vane vaagner Du, naar Du vil.
Baalet er udbrændt, Du føler, trods Nattens Mild
hed, en svag Kuldegysning og frisker paa Ilden.
»Vaagn op, Kammerat ! skal vi faa os en Bid
Mad, før vi drage afsted, er det paa høi Tid!«
Der slaar den tidligste Fugl allerede sin svage
Trille; den har netop faaet Øinene op, og dens
første Gjerning er at istemme en Takkehymne
til Alstyreren. Hys — der trækker den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
